Menu Luk

Horsens-Hamborg er en cykeltur på 3 etaper, hvor vi cykler gennem fantastisk natur i Danmark og Nordtyskland, turen er primært for personer der har et skjult handicap, og som for første gang vil prøve at cykle et overskueligt etapeløb

Vi kører, næste år i Pinsen, den 17. til 20. maj 2024

Projektet er tilrettelagt, så man som deltager oplever livet som cykelrytter, og kan fokusere 100% på etaperne og kammeratskabet med de andre deltagere. Det er muligt for alle at være med, også selvom du ikke før har prøvet at køre langt på cykel. Gennem den tilrettelagte træning fås den nødvendige form og færdigheder, så det er muligt at gennemføre turen og få en kæmpe oplevelse.

Evt. overskud fra turen doneres til solsikkeprogrammet. Du kan læse om solsikkeprogrammet her: https://hdsunflower.com/dk

Teamwork

Horsens Hamborg er ikke et cykeløb, hvor der kåres en vinder på hver etape. Vi kører som et hold, og som rytter skal du naturligvis bidrage til holdet.

Dog er der altid plads til dage, hvor benene er tunge, hovedet summer og du har behov for at ligge på hjul i feltet – sådanne dage har alle ryttere.

Derfor vil det være vigtigt at der er holdånd og samarbejde, så vi i fællesskab kan gennemføre turen.

Vi bliver 20 ryttere og 5 vejledere i feltet, som alle er på cykel og hjælper hinanden.

Service på etaperne

På turen er alle måltider inkluderet. Morgenmad og aftensmad serveres på hotellerne, og frokosten serveres på ruten.

På hver etape er der indlagt pauser med passende mellemrum, hvor du kan få fyldt energidepoterne op, og ved afslutningen af hver etape, er der hygge, lidt at spise og drikke, sammen med udstrækningen.

Du og dine holdkammerater bliver fulgt af et team, i biler for og bag feltet som sikkerhed for rytterne. På turen har vi også en massør og en mekaniker, deres vigtigste opgaver er at sikre, at alle på holdet får den support, som er nødvendig for at gennemføre.

Deltagere

Deltagerne kan være let øvede motionister eller andre, der ikke før har prøvet at køre længere etapeløb/cykelløb, og som vil ha’ en god cykeloplevelse, nye venskaber og flytte fysiske grænser.

Solsikkesnoren med som et vigtigt element i tilgangen til Horsens-Hamborg projektet. Det betyder også at, hvis du har et usynligt handicap, og tænker lange cykelture, sammen med andre mennesker det kan jeg ikke deltage i!!  Ja så er det her projektet du kan deltage i, det er tilrettelagt så netop du også kan deltage.

Alderen er ikke vigtig for deltagelsen, men du skal være indstillet på at følge træningen, for at komme i den rette form til turen.

Vores træningsprogram, som starter i november, umiddelbart efter holdet er etableret, udleveres til deltagerne og der holdes løbende dialog om forløbet.

Interesseret ??

Kontakt os på info@bikeride.dk

Holdet er lukket for i år, men der vil blive åbnet for nye ryttere i august 2023

Det er fedt